Tilbud

Vinterlærerinden + Der er altid lys forude (RABAT)

Original price was: 398,00 kr..Current price is: 349,00 kr..

Vinterlærerinden + Der er altid lys forude
Af Nora Højhave Kongsholm
Pris: 349 kr. (+ evt. porto)
(Normalpris for begge samlet: 398 kr.)

Vinterlærerinden + Der er altid lys forude
Af Nora Højhave Kongsholm
Pris: 349 kr. (+ evt. porto)
(Normalpris for begge samlet: 398 kr.)

Få begge Nora Højhave Kongsholms bøger og spar penge.

Om Vinterlærerinden

Vinterlærerinden er baseret på fortællingen om Margrethe Rasmussen (født Laursen, 1909-2011) og hendes kamp for at blive anerkendt som lærerinde i 1930’erne, hvor kvindernes plads på arbejdsmarkedet endnu ikke var en selvfølge. Grete, som hun kaldte sig, bevæbnede sig med stædighed og en cykel, hvorefter hun tog vikarjobs rundt omkring samt arbejdede som vinterlærerinde på en lille landsbyskole. Undervejs får vi et indblik i Gretes tanker om det traditionelle arbejdsmarkeds forhold til kvinder og i livet på landet i 1930’erne.

Vi følger Grete som ung lærerstuderende på Gedved Seminarium,  som privatlærerinde på en fynsk herregård, hvor hun blev modarbejdet af en jaloux kokkepige, som vinterlærerinde i Kokspang ved Varde, på Samsø, i Nordjylland på Karmisholt Skole, på Fanø og med et hold skolepiger på cykeltur fra Fanø til Skagen og retur. Alt er fortalt igennem Gretes øjne, og vi får et enestående indblik i hendes tanker igennem de mange hundrede breve, som hun sendte hjem til forældre og søskende i Bindslev i Nordjylland. Efter 10 år med løse ansættelser lykkedes det hende endelig at få ansættelse på Tårs Skole i Vendsyssel, hvor mange stadig husker hende som en dedikeret lærer.

Grete efterlod sig en mængde breve skrevet til sine forældre, og dem har datteren Nora Højhave Kongsholm bearbejdet og omdannet til en levende fortælling i romanform. Undervejs er flere af brevene gengivet, og vi følger skiftevis håb om et fast job og frustration over ikke at blive anerkendt arbejdsmæssigt og lønmæssigt, fordi hun er kvinde. Alle navne og begivenheder har fundet sted, kun samtaler og tanker kan have haft en anden form.

Om Der er altid lys forude

Nora  Kongsholm voksede op i Tårs i 1950’erne og 1960’erne – et trygt og lille samfund, hvor hendes far drev planteskolen Højhave, og hendes mor var lærer. Imidlertid kom forældrenes skilsmisse til at præge en stor del af hendes ungdom og voksenliv, for dengang var det slet ikke normalt, at folk gik fra hinanden.

Med små anekdoter bliver vi ført igennem Nora Højhave Kongsholms liv – både de morsomme oplevelser og de tragiske begivenheder, som kom til at påvirke hendes livsbane, deriblandt tabet af sin første mand. Hun blev uddannet pædagog og har været børnehaveleder og dagplejepædagog. Fra Tårs kom hun til Herning, Aalborg, Gadbjerg, Brejning og Sunds. De sidste mange år har hun boet i Gjellerup ved Herning, og nu har hun brugt en del af sin pensionisttilværelse på at skrive nogle af de både sjove og alvorlige minder ned.

Bogen er illustreret med tegninger af Jens Schmidt-Andersen, som er en god ven af familien, og fotografier fra forfatterens liv.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Vinterlærerinden + Der er altid lys forude (RABAT)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *