Oleg Penkovskij var en af Den Kolde Krigs dobbeltagenter og er netop nu en af hovedpersonerne i filmen “Den gode spion” – og omtalt i bogen Den Kolde Krigs dobbeltagenter.

Gæsteblog af Christian Ingemann Nielsen, forfatter til “Den Kolde Krigs dobbeltagenter”

Jeg har altid været bidt af koldkrigs-spionage – og det glæder mig derfor at se, hvor populære diverse spionbidrag til især filmverdenen synes at være.

Selv om også James Bond jo tydeligvis overlevede Murens fald, føltes det, som om de østeuropæiske diktaturers kollaps en overgang gjorde noget virkelig skidt for os, som elsker at lade os underholde af skæg, blå briller, bedrag og efterretningstjenester. Men jeg skal love for, at genren har fået et comeback – og det gør helt åbenlyst ikke engang noget, at historien netop udspiller sig, dengang hvor Europa var opdelt i det frie vest og det ufrie øst.

Nyeste skud på stammen er den glimrende biograffilm ”Den gode spion” (jeg holder mere af originaltitlen ”The Courier”), der ikke bare er elementært underholdende fra start til slut, men også underviser sit publikum om en af de vigtigste spioner, verdenshistorien har set: Den russiske oberst Oleg Penkovskij, der arbejdede for den sovjetiske militære efterretningstjeneste GRU, og som samtidig spionerede for amerikanerne og briterne. Hans oplysninger til Vesten var – er stort set alle historikere enige om – en medvirkende årsag til, at Cubakrisen sluttede med sovjetisk tilbagetrækning frem for altødelæggende atomkrig.

Benedict Cumberbatch spiller i ”Den gode spion” hovedrollen som den britiske ingeniør Greville Wynne, som takket være sine hyppige forretningsrejser i Østeuropa af de vestlige efterretningstjenester fik til opgave at smugle Penkovskijs papirer ud af Kommunist-Europa. Også den georgiske skuespiller Merab Ninidze, som er blevet nomineret til en British Independent Film Award for sit portræt af Penkovskij, skal dog roses for en flot præstation.

Tv-spionserien ”Homeland” har jo de seneste år gået sin sejrsgang over hele kloden. Og den franske serie ”Falsk identitet” – der er noget af det bedste, jeg nogensinde har set i genren – kan slet ikke roses nok og findes stadig som link på Danmarks Radios hjemmeside. Af andre personlige favoritter vil jeg fremhæve Østberlin-dramaet ”De Andres Liv”.

Hvis vi koncentrerer os om den dobbeltagent-genre, jeg nu selv har kastet mig over som forfatter, skal nævnes den nyeste filmatisering af John le Carrés ”Dame Konge Es Spion” med Gary Oldman i hovedrollen. Den blev helt fortjent en forrygende succes, da den ramte biograflærredet. Også BBC-serien ”Cambridge Spies” samt filmen ”Bedrag” (eller på engelsk ”Breach”) om Robert Hanssen-sagen hører til mine foretrukne spionfilm.

Det kniber lidt mere med dokumentarlitteraturen på området. Hans Davidsen-Nielsen har lavet glimrende bøger om såvel Politiets Efterretningstjenestes som Forsvarets Efterretningstjenestes historie herhjemme. Og britiske Ben Macintyre har skrevet intet mindre end et mesterværk med sit portræt af dobbeltagenten Oleg Gordievskij – der faktisk begyndte sin karriere som vestlig spion i København.

En samlet oversigt over koldkrigens dobbeltagenter har dog aldrig været udgivet.

Før nu.

Jeg var så irriteret over, at den ikke fandtes, at jeg derfor var nødt til at skrive den selv.

Men det at skrive dén bog, man selv ville skynde sig ned i boghandleren for at anskaffe sig, er vel heller ikke det dårligste udgangspunkt for en forfatter!