Et kongeligt brev om en 400 år gammel strid om sammenlægningen af to nordfynske sogne er blevet tilgængelig for alle vha. Rigsarkivets digitaliseringsprojekt. Foto: Charlotte Lindhardt.
En af de fantastiske ting ved internettet er, at arkiverne åbnes op for en større kreds – selv om man ikke får samme oplevelse af historien som ved at sidde på læsesalen og mærke flere hundrede år gamle arkivalier i hænderne, indsnuse den særlige duft af gammel protokol og se det håndværk, som lå bag forseglede breve.
Rigsarkivet har efterhånden digitaliseret flere arkivgrupper. De hyppigst anvendte er kirkebøger, folketællinger, skøde- og panteprotokoller og andre arkivalier, som har interesse for slægtsforskerne. En mindre kendt kilde er Danske Kancellis Brevbøger.
Danske Kancelli eksisterede 1523-1660 og var datidens indenrigsministerium. Kancelliet ordnede alle sager vedrørende Danmark nord for Kongeåen samt Norge, Island og Færøerne, der alle hørte under Danmark. Tilsvarende havde Tyske Kancelli ansvaret for al udenrigspolitik samt hertugdømmerne. På vegne af kongen udsendte Danske Kancelli åbne breve og forordninger vedr. kirker, militær, administration af len, kongelige slotte, forholdsregler ved epidemier, arvetvister mellem adelige osv.
Alle de udgående breve blev naturligvis spredt rundt omkring i landet, og hvor de ikke gik tabt, blev de gemt i modtagerens arkiv. Danske Kancelli opbevarede imidlertid også en kopi, og disse er en rig kilde til Danmarks historie. Brevene er naturligvis håndskrevne og i den varierende kvalitet, som det forventes af 400-500 år gamle breve, men der findes gode hjælpemidler.
Først og fremmest begyndte senere rigsarkivar Carl Frederik Bricka (1845-1903, rigsarkivar fra 1897) i 1885 at renskrive og udgive abstrakter af brevbøgerne siden 1550 i kronologisk orden. Disse var forsynede med registre, som hjalp i søgningen, når man fx havde brug for alt om et bestemt sted over en længere årrække. Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold findes på enkelte større biblioteker, og jeg har brugt dem flere gange.
En endnu større hjælp var det imidlertid, da Rigsarkivet digitaliserede disse bøger. Selv om man ikke kan bruge søgemaskiner, men skal bladre om til de affotograferede registre, er det alligevel et fremragende redskab, som sparer turen til biblioteket, og det letter læsningen, hvis man er så heldig at have originalen.
En sognestrid i 1632
I foråret skrev jeg for Brenderup-Indslev Menighedsråd en lille jubilæumsbog om Brenderup Kirke på Fyn. Kirken fejrede 1. juli 2016 100 år som selvejerkirke, og det gav anledning til at dykke længere ned i historien.
En af de mange spændende historier var sammenlægningen med nabosognet Ore i 1628. Sognepræsten i Ore, Knud Eriksen Kraft, klagede over, at hans sogn var så småt og fattigt, at han ikke kunne opretholde en ordentlig levestandard. Derfor bad Christian IV den lokale lensmand på Rugaard om at finde ud af, hvilke af nabosognene, Ore kunne slås sammen med.
Lensmanden, Corfitz Ulfeldt til Bavelse (han var onkel til landsforræderen af samme navn), rapporterede tilbage til kongen, at nabosognet Brenderup havde en passende størrelse, og 21. marts 1610 fik parterne besked om, at Brenderup skulle være annekssogn til Ore, når sognepræsten i Brenderup døde.
Det var en mærkværdig beslutning, som ikke vakte begejstring i Brenderup. Ore lå i Skovby herred og var et lille sogn, mens Brenderup sogn var det største i Vends herred. Nu skulle det store sogn være underlagt det lille.
Brenderups sognepræst, Mads Hansen Colding, levede dog yderligere 18 år, og i den tid måtte Knud Eriksen Kraft i Ore leve for de midler, han nu engang havde. Da Colding endelig døde i 1628, fik Kraft sit pastorat, og Ore blev hovedsognet.
Brenderups sognebørn protesterede til Fyns biskop, Hans Mikkelsen. 14. oktober 1629 modtog biskoppen et brev fra herregården Kærsgårds ejer samt andre sognebørn i Brenderup om, at de ikke ville være anneks til Ore, og at de slet ikke ville have Knud Eriksen Kraft som sognepræst.
I Ore holdt man på sin kongeligt givne ret, og herfra lød argumentet, at sognet havde hovedgården Oregård, og derfor skulle Ore naturligvis være hovedsognet. At Brenderup havde hele to hovedgårde, Kærsgård og Holsegård, overså Orefolkene helt.
Kongen lyttede, og i et åbent brev omstødte han 19. august 1632 sin tidligere beslutning med den begrundelse, Brenderup sogn havde mere end dobbelt så mange tiendeydere (decimenter) som Ore, og at præsten desuden boede i Brenderup. Derefter forblev Ore annekssogn, indtil det 1. januar 1906 blev anneks til Skovby sogn i Skovby herred.
Af brevet fremgår det også, at det blev afsendt fra Glückstadt, hvor Christian IV opholdt sig på det tidspunkt, 19. august 1632, og modtageren har tilføjet, at det blev læst op i Brenderup Kirke 26. august. Det havde dermed taget højst syv dage med heste og postvogne at befordre brevet de ca. 260 km mellem Glückstadt og Brenderup. Jeg har transskriberet brevet i sin helhed nedenfor.
Christian IV’s åbne brev
Wi Christian den Fierde ved Guds Naade, Danmarchis, Norgis, Wendis och Gottis Konning, Hertug udi Slesuig Holsten, Stormarn och Dÿtmarsken, Greffue wdj Oldenborg och Delmenhorst, Giöre alle witterligt at efftersom wi nogle Aar saaledes Naadigt haffue befalet, at Presten wdj Ore Sogn for dets Ringhed, Brenderup Sogn tillige med skulle betienne, Och wi nu Komme wdj forfaring at der begiffuer hid Tuist, huilcket aff bemeldte Sogner for Hoffuit eller Anex Sognet bör at holdis.
Da effterdj wi aff oss Elsch. [elskelige/elskværdige] Erich Bilde til Kiersgaard wor Mand och tienere, hans vnderdanigste Angiffuende, Saauel som osse Elsch.: Anders Bilde till Damsboe Befalingsmand paa wor Gaard Rugaard, Gregers Krabbe till Thorstedlund Embidsmand paa wort Slot Hindsgaffll, Wore Mand och Tienere, Och D: [Doktor] Hans Mikkelsens Superintendent offuer Fÿens Stift, deris Erkliering forfares, wdj Brenderup Sogn at findis meere end dubelt saa mange Decimantes [tiendeydere] som i Ore sogn, Saa och Presten der at Residere. Haffuer wi nu Naadigst forordnet, Saa och med dette Wort Obne breff forordnis, At Brenderup Sogn hereffter skall bliffue och holdes for Hofuitsognet och Ore Sogn for Anexit.
Giffuit wdj wor Befestning Glügstadt den 19 Augustj Anno 1632.
Wnder Wort Zignet
Christian R
Bagsiden
Anno 1632 den 26 Augusti Er dette Breff lest wdj Brenderup Kiercke i Prestens och Sognmendens Offueruerelse.
Lest under Wendz Herridsthings och paa Dagen den 28 Augusti 1632 lest paa Vore Kiersgiord i Menighedens och Vore Sogne mends paa hörelse den [ulæseligt] Ano 1632. Offuerwerendis Menighedens och Vore Sogne mendz paa hörelse den 31 Augusti Ano 1632 Offuerwerendis Peder Pedersen och Henning Hantsen kiendis der [ulæseligt] bege, och? Rasmus Morten i Fyllested.
Originalen findes hos Rigsarkivet i Odense: QB043 – Kærsgaard Godsarkiv Sager vedr. kirker og skoler 1632-1826.
Christian IV’s brev af 19. august 1632.
Ekstrakten Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre Forhold findes på Rigsarkivets hjemmeside.
Brenderup Kirke overgik til selveje 1. juli 1916, og menighedsrådet fejrede det med denne udgivelse.