Biskop Absalons grav i Sorø Klosterkirke. Den nuværende ligsten er fra 1536. Foto: Charlotte Lindhardt.

Nogle gange rykker Danmarkshistorien helt tæt på. Det sker, når man befinder sig et sted, hvor der er foregået vigtige begivenheder, når man  læser en bog, der formår at skildre personer og tider på en nærværende måde, eller når man pludselig finder et dokument med en spændende historie.

I Sjællands Stifts Bispearkiv ligger nogle æsker med henlagte sager, og i en af disse lå et brev fra Frederik VI til Sjællands biskop, Friederich Münter, dateret 21. marts 1826.

Kongen bad biskoppen om at åbne biskop Absalons grav i Sorø Klosterkirke for at undersøge, om at et kranium og nogle knogler, som hidtil havde været opbevaret i kongens kunstkammer, kunne tilhøre den legendariske biskop.

Biskop Münter skulle, når han engang kom forbi Sorø, invitere gehejmestatsminister Ove Malling til at overvære gravens åbning for at konstatere, om den allerede indeholdt bemeldte knogler, og under alle omstændigheder nedlægge knoglerne i Absalons grav – uanset om der lå nogen i forvejen eller ej.

Frederik VI’s brev lyder:

“For at komme til Vished om, hvorvidt det Dödningehoved med tilhörende over Kryds liggende Been som opbevares i Vort Kunstmuseum virkeligen saaledes som det udgives for, maatte være Hoved og Been af den berömte Biskop Absalon, have vi under Dags Dato allernaadigst tilkjendegivet Geheime-Statsminister Malling Vor allerhöieste Villie derhen: at Biskop Absalons Grav i Soröe Kirke til en beleilig Tid i tilstundende Sommer skal aabnes under Tilsyn af sagkyndige Mænd, og at ovenmeldte Hoved og Been, hvad enten de befindes at have tilhört Biskop Absalons Liig eller ikke, skulde nedlægges i Graven.

Til den Ende ville Vi allernaadigst have Dig paalagt, tilligemed de övrige Mænd, som af Geheime-Statsminister Malling dertil indbydes, at overvære bemeldte Gravs Aabning, hvilket vil kunne skee paa en Tid da Du paa Din Visitats Reise kommer Soröe nærmest, og har Du herefter at indrette Din Tid, saasnart nærmere fornöden Aftale med Geheime Statsminister Malling er tagen.

Befalende Dig Gud!

Givet i Vor Residentsstad Kiöbenhavn d. 21de Marts 1826.

Frederik R.

Til Os elskelige Biskop Münter, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand.”

Vi ved, at graven vitterligt blev åbnet. Det skete 22. og 23. maj 1827, det vil sige året efter. Man fandt en gravsten uden indskrift samt en blykiste med Absalons jordiske levninger, som bl.a. indeholdt et kranium og et nogenlunde intakt skelet, hvorved det hurtigt blev konstateret, at dødningehovedet og de korslagte ben fra kunstkammeret ikke kunne være Absalons. I graven lå desuden en blykiste med en sølvkalk og en guldring. Der lå også resterne af bispestaven, et stykke klæde med et kors af guldtråd, en lædersandal, resten af et knivsblad samt en sammenrullet blyplade med latinsk tekst om biskop Absalon.

Blykisten og de øvrige genstande blev taget op fra graven og muret ind i korets nordvæg. Dødningehovedet og knoglerne, som havde sat hele sagen i gang, blev ligeledes muret ind i nordvæggen i stedet for at blive lagt i graven, som kongen oprindeligt havde beordret. Dette gav også mere mening end at lægge en ukendt persons knogler ned i den berømte biskops grav.

Det var dog ikke første gang, at Absalons grav var blevet åbnet. Det skete første gang i 1536 under overværelse af Christian III og biskop Peder Palladius. Ved den lejlighed skiftede de det oprindelige gravmæle af træ ud med den ligsten, som stadig pryder graven.

Sorø Klosterkirke var et cistercienserkloster og oprettet af biskop Absalon. Foto: Charlotte Lindhardt.

Sagens hovedpersoner

Absalon (ca. 1128-1201) var søn af en sjællandsk stormand og medlem af middelalderens berømte Hvideslægt. Han voksede op sammen med Valdemar I (den Store), og deres venskab fik afgørende betydning for Danmarkshistorien. Absalon studerede teologi i Paris og vendte hjem i 1157, hvorefter han støttede Valdemar i borgerkrigen mod medkongerne og rivalerne Svend og Knud. Efter at Valdemar I i 1157 havde overvundet begge, dels ved Blodgildet i Roskilde, dels ved Slaget på Grathe Hede, blev han enehersker. Absalon havde støttet sin fosterbror under borgerkrigen og blev i 1158 belønnet med bispesædet i Roskilde, hvorfra han samtidig bekæmpede vendernes plyndring af de danske kyster. Absalon byggede i 1167 en borg i Havn, der blev til København, og erobrede i 1169 Rügen. Absalon var biskop i Roskilde indtil 1192, men fra 1178 og til sin død i 1201 også ærkebiskop af Lund. Desuden er biskop Absalon kendt for at have foranlediget udgivelsen af Saxos Danmarkshistorie, Gesta Danorum. Absalon blev begravet i Sorø Klosterkirke, som han selv havde fået bygget, og som tilhørte hans slægt.

Frederik VI (1768-1839, konge af Danmark 1808-1839 og af Norge 1808-1814). Frederik VI blev allerede som ung kronprins inddraget i regeringsførelsen pga. faderens, Christian VII’s, sindssyge. I 1784 var han med til at begå statskup mod sin far, og han støttede 1780’ernes landboreformer, som bl.a. afskaffede stavnsbåndet og førte til store jordreformer. Englandskrigene i 1801 og 1807-1814 førte til flere store katastrofer: Slaget på Rheden i 1801, Københavns bombardement i 1807, statsbankerot i 1813 og tabet af Norge i 1814. Kongen forblev dog populær blandt folket, for selv om han ikke var særligt boglig, var han handlekraftig og havde en høj grad af pligtfølelse.

Friederich Christian Carl Hinrich Münter (1761-1830) var født i Gotha i Thüringen. Hans far blev præst ved Vajsenhuset og Sankt Petri Kirke i København, og familien fulgte med. Børnene fik privatundervisning, og Fr. Münter viste tidligt anlæg for videnskab, især arkæologi, numismatik, sprog og teologi. Efter studier først på Københavns Universitet og siden i udlandet blev han i 1788 teologisk professor på universitetet, hvor han skrev afhandlinger om numismatik og kirkehistorie. I 1808 blev han udnævnt til biskop over Sjællands Stift, hvilket han var til sin død.

Ove Malling (1747-1829) var født på Tårupgård i Viborg og døde i København. Han fik teologisk embedseksamen i 1766, men var mere interesseret i litteratur og historie, og han fik udgivet digte og mindre historiske værker. Han var 1790-1799 med i den kommission, der skulle udgive en dansk salmebog. I 1809 blev han udnævnt til kongelig historiograf, og i 1822 blev han formand for Det kongelige danske selskab for fædrelandets historie og sprog. Sideløbende var han embedsmand. Han begyndte som kammersekretær i vestindisk-guineisk rente- og generaltoldkammer i 1777, og han avancerede efter en lang karriere i bl.a. Rigsbanken til gehejmestatsminister i 1824.

Kilder

Sjællands Stifts Bispeembede, Henlagte sager 1926, B.5-444, på Rigsarkivet i Sjælland.

Danmarks Kirker på http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Soroe_0017-0108.pdf.

Danmarkshistorien på

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/absalon-ca-1128-1201/.

Dansk Biografisk Leksikon på https://biografiskleksikon.lex.dk/Ove_Malling.

Den Store Danske på https://denstoredanske.lex.dk/Fr._M%C3%BCnter.

Kongernes Samling på https://www.kongernessamling.dk/rosenborg/person/frederik-6/.

Nordens Kirker på https://www.nordenskirker.dk/Tidligere/Soroe_kirke/Soroe_kirke.htm