Hekseafbrænding ca. 1544. Kobberstik fra perioden.

Igennem omkring halvandet hundrede år, fra ca. 1540 til 1693, blev over 1000 personer henrettet som hekse. Af dem var omkring 80 % kvinder. Der foregik særligt mange hekseprocesser under Christian IV, og i flere sager greb han ind og fik kvinderne dømt, men også efter hans regeringstid var der ivrige heksejægere rundt omkring i landet. 

På herregården Rugaard nord for Ebeltoft sad adelsmanden Jørgen Arenfeldt (1644-1717). Han havde tillige birkeretten over Rugaard Birk. Jørgen Arenfeldt var født på herregården Basnæs i Vestsjælland.

Jørgen Arenfeldt var ofte indblandet i retssager. Hekseprocesserne blev dog ikke startet af ham, men af byfogeden i Ebeltoft, Hans Jacobsen, som i efteråret 1685 fik tiggeren Mette Nielsdatter dømt som heks. Da hun stak af fra rådhuset i Ebeltoft, lykkedes det Jørgen Arenfeldt at opspore hende i Feldballe, og hun blev indsat i fangekælderen på Rugaard, hvor hun døde. Liget blev brændt på bålet ved Rugaard. Det foregik i Hyllested Bjerge ca. 800 m syd for Rugaard.

Derefter gik Jørgen Arenfeldt aktivt ind i heksejagten. Ved Rugaard brugte han voldgraven til ’vandprøven’, hvor det blev bestemt, om man var heks eller ej. Den anklagede blev smidt i voldgraven, bundet på hænder og fødder, og flød vedkommende ovenpå, var sagen klar: Det var en heks.

Birketinget kunne dømme folk til bålet, men dommen skulle stadfæstes ved landstinget i Viborg. Jørgen Arenfeldts hekseprocesser førte til flere dødsdomme. I april 1686 blev Gye Nielsdatter brændt på bålet. Kronvidnet var hendes datter, Anne Sørensdatter.

Gye Nielsdatter angav flere andre som hekse. Det skete ofte, fordi den anklagede blev tortureret og var under pres for at ’afsløre’ eventuelle medsammensvorne. Hun angav Peder Rasmussen Kjerri som heks. Han var en velhavende bonde, og han blev dømt på birketinget i 1686, men nåede at flygte, inden sagen kom for landsretten. Gye Nielsdatter angav også Maren Pedersdatter fra Boeslum, som blev brændt 14. april 1686.

I to andre sager om Mette Sørensdatter og Maren Sørensdatter fra Ebeltoft frifandt landstinget dem, og selv om kvinderne vendte tilbage til deres hjem, blev de isolerede af byens borgere.

Derudover døde Kirsten Morsings i fangenskab i Randers 13/12 1686. Hun var blevet arresteret af Jørgen Arenfeldt alene pga. sit omdømme som klog kone.

Anne Sørensdatter, Maren Pedersdatters datter, var også under anklage, og hun tilstod efter vandprøven. Samtidig angav hun 15 andre for hekseri, heriblandt borgmesteren i Aarhus og andre prominente borgere. Det førte til, at de anklagede anlagde fælles injuriesag mod Jørgen Arenfeldt og Anne Sørensdatter. Måske fordi de var mange nok – og indflydelsesrige nok – til at kunne gøre fælles front med den hekseforskrækkede adelsmand.

Hekseprocesserne blev nu sat i bero, mens Højesteret behandlede sagen. Christian V greb ind, og Anne Sørensdatter slap for bålet, men blev idømt kagstrygning og landsforvisning. Jørgen Arenfeldt blev idømt store bøder, fik forbud mod at drive heksejagt og frataget sin ret til Rugaard Birk.

Bonden Peder Rasmussen Kjerri kunne efter to års flugt vende tilbage. Han blev frifundet for anklagerne og fik sine besiddelser igen.

Jørgen Arenfeldt gik det ilde. Han havde købt Rugaard i 1682, og han havde arvet flere godser, men kastede sig ud i et eventyr med skibsbyggeri, som ruinerede ham. Han solgte sine øvrige godser i 1698. Rugaard ejede han indtil 1707, hvor han solgte herregården til sin søn, Axel Arenfeldt, og Jørgen Arenfeldt døde i Ebeltoft som en fattig mand.

Litteratur

Henningsen, Gustav: Heksejægeren på Rugaard. De sidste trolddomsprocesser i Jylland 1685-87, Skippershoved 1991.

Johansen, Bent Klim: Heksejægeren Jørgen Arenfeldt, i: Grenaa og Omegn – før og nu 2011, Grenaa 2011, s. 74-87.

Læs mere om Rugård på http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/rugaard-djursland.

Desuden har jeg skrevet en kortere artikel om hekseprocesserne til Trap Danmarks bind om Syddjurs Kommune. Læs mere om Trap Danmark.