TrapDanmark, netop hjemkommet til bogreolen. Foto: Charlotte Lindhardt.
“Sådan én har jeg ønsket mig hele mit liv,” sagde fru Fernando Møhge, da hun på en basar genkøbte den alabastervase, som Misse endelig havde fået smuglet ud af lejligheden. Jeg kunne se det for mig: En tætpakket lejlighed med tunge kvalitetsmøbler i klunkestil og masser af nips, der krævede en ualmindelig flittig stuepige med støvekost.
Jeg havde det på præcis samme måde som tante Møhge, da jeg for et par år siden fandt ud af, at TrapDanmark skulle udkomme i en ny udgave. Efter min mening kan man ikke få for meget viden ind i sit hoved eller sit hjem, og jeg forestillede mig et par smukke hyldemeter nyttig viden på min bogreol.
Et par måneder efter blev jeg hyret som freelanceforfatter til nogle af de historiske afsnit, og min glæde blev endnu større. Som barn elskede jeg at kigge i Lademanns Leksikon, mens jeg drømte om at være lige så klog som de mennesker, der havde skrevet det. Nu var jeg en del af holdet på flere hundrede historikere, arkæologer, geografer, biologer, artikekter m.m., og det er stadig inspirerende at vide, at vores hårde arbejde bliver til en ny, samlet fortælling om vores lands historie.
Hvordan skriver man så til et leksikon? Det er jo noget helt andet end at skrive sine erindringer eller en større historisk fremstilling. Det hele starter med en digital bestilling fra redaktøren, og eftersom jeg hovedsageligt skriver om byhistorie, kan det se således ud:
TrapDanmark bestiller i alt 35 linjer a 60 tegn med mellemrum (ekskl. noter og henvisninger) om X-bys historie, fordelt med 15 linjer og 1850-1920, 10 linjer om 1920-70 og 10 linjer om 1970-2007.
Linjeantallet varier lige fra 3 til 200 linjer afhængigt af byens størrelse, så jeg kan ikke bare skrive løs. Visse oplysninger om fx befolkningstal, byens udvikling og de største virksomheder inden for hver periode skal med, og det giver udfordringer ved de mindre byer, men træner også evnen til at formulere sig præcist.
Derefter bestiller jeg bøger og artikler hjem – jeg er nu på fornavn med flere medarbejdere hos Herning Bibliotekerne – og så starter arbejdet med at læse og tage noter. Det tager mellem en dag og tre uger at skrive en artikel, som efterfølgende vurderes af redaktøren og andre fagfæller. Nogle gange følger de op med opklarende spørgsmål, hvis noget skal uddybes, eller nogle årstal skal tjekkes. Mere end én gang har vi fundet ud af, at den ”gamle” Trap ikke er fejlfri, og andre gange angiver kilderne forskellige årstal.
Til sidst får jeg en pdf-fil med opsat tekst, som den kommer til at se ud i bogen. Her ser jeg for første gang mine små, løsrevne bidrag i en større sammenhæng sammen med billeder og tabeller. Efter denne sidste korrekturgang er det kun at vente på det endelige resultat.
Da det første bind udkom, stod jeg endelig med min egen alabastervase i hånden. Lige som Møhgernes lejlighed lider mine bogreoler af pladsmangel, men dette værk måtte jeg bare eje – selv om leksikonet også udkommer digitalt. Der er en særlig glæde ved at slå op i en bog, bladre rundt og blive inspireret af billeder og ord, som en computersøgning ikke kan give, og jeg har fået endnu større respekt for de redaktører, som med den nødvendige ildhu og nidkærhed gennemgår vores tekster, kontrollerer oplysningerne og til sidst samler det hele til en sammenhængende fortælling.
Man kan abonnere på TrapDanmark og få alle 34 bind tilsendt, efterhånden som de udkommer. Andet bind udkommer om et par måneder, og resten udgives frem til 2020.
Vidste du i øvrigt, at TrapDanmark er navngivet efter leksikonets første forfatter? Jens Peter Trap (1810-85) var jurist og arbejdede som kabinetssekretær. Fra 1841 udgav han et andet nyttigt opslagsværk, nemlig Hof- og Statskalenderen, og mens han arbejdede med dette, fik han ideen til at udgive en historisk, topografisk og statistisk oversigt over kongeriget. I årene 1858-60 udkom første udgave, der bestod af fem bind, og siden fulgte fire udgaver mere – den sidste i årene 1953-72. Det er hans arv, hele holdet er med til at løfte – tungere end en alabastervase, men væsentligt mere nyttig.