Et af mine yndlingsmalerier af Christian II er dette, hvor den afsatte konge modtager Søren Norby i Lier i 1528. Vilhelm Rosenstand, 1900.

 

Først og fremmest: Velkommen til forlagets første blogindlæg! Her på bloggen vil jeg skrive små indlæg om forlaget og min interesse for historie samt historiske fortællinger, som ikke kan bære en udgivelse, men alligevel fortjener lidt opmærksomhed.

Det første indlæg svarer på et spørgsmål, som jeg ofte får, nemlig forlagets navn.

UBIREX er en hyldest til min yndlingskonge: Christian II (1481-1559, konge 1513-1523).

Ja, det var ham, der sad fanget på Sønderborg Slot og siden Kalundborg Slot, fordi den oprørske jyske adel gik i ledtog med hans onkel, tronraneren Frederik I (1471-1533, konge 1523-1533), som lovede ham frit lejde, men spærrede ham inde.

Den opmærksomme læser vil her have opdaget, at mit syn på Christian II er en kende farvet af min begejstring for ham. Det der med svenskerne og Det Stockholmske Blodbad i 1520 kan jeg virkelig ikke hidse mig op over. Det er trods alt næsten 500 år siden. Jeg siger heller ikke undskyld på vegne af vikingerne.

Interessen for historie har jeg altid haft. Da jeg lærte at læse, slugte jeg Herta J. Enevoldsens historiske romaner om danske konger, dronninger og deres kærlighedsliv. Især holdt jeg af Christian II og trekantsdramaet mellem ham, Dyveke og Elisabeth. Siden læste jeg Danmarkshistorien fra ende til anden, og jeg læste (naturligvis) historie på universitetet. Her valgte jeg lokalhistorie med bl.a. landbrugshistorie, kartografi, arkivkundskab og gotisk skriftlæsning, fordi jeg undervejs havde indset, at det var de nære, personlige historier, der fangede mig. Uanset om emnet var kongernes elskerinder og kampen for tronen eller bøndernes slid på gården.

Hele tiden var Christian II nærværende for mig. Hans historie og skæbne rørte mig. Det samme gjorde hans dronning, Elisabeth (1501-1526). Hun var habsburger og søster til kejser Karl V, og ægteskabet mellem hende og Christian II skulle sikre en dansk alliance med kejserdømmet. Hun fulgte med kongen, da han drog i landflygtighed til Nederlandene. Den nye konge, Frederik I, tilbød hende, at hun kunne vende tilbage til Danmark, men hun afslog med ordene:

Ubi rex meus, ibi regna mea.

Hvor min konge er, dér er mit kongerige.

Jeg havde i mange år sagt, at hvis jeg nogensinde fik min egen virksomhed, skulle den hedde noget, hvor det citat indgik.

I 2012 startede jeg min første virksomhed, Konsulent Charlotte Lindhardt. Her var det indlysende at opkalde firmaet efter funktionen og mig selv. Da jeg stiftede forlaget i foråret 2014, var der i højere grad plads til at være kreativ, og der var ingen tvivl om navnet.

Mine virksomheder er mine små kongeriger (eller dronningeriger), som skal plejes og næres, så de udvikler sig, og det er dér, mit hjerteblod ligger.

I øvrigt henviser forlagets logo også til Christian II. UBIREX er i rødt og guld, som er Huset Oldenborgs farver.