Tivoli i Esbjerg

Da Esbjerg havde både tivoli og zoologisk have

I Esbjerg var der lagt an til en storstilet åbning af Tivoli, men 2. juni 1895 var en råkold og overskyet sommerdag. Journalisten fra Esbjerg Avis rapporterede, at der kun havde været 50-60 mennesker, da der var flest. Selv havde han tilsyneladende opholdt sig mest i restauranten, for menuen kunne i hvert fald anbefales.


Esbjerg Tivoli 1aPostkort med Esbjerg Tivoli ud til stranden. Ca. 1900.
Foto: Ukendt.

Forlystelsesetablissementet blev til på initiativ af en lokal arbejdsgruppe med murermester P. Stærk som hovedkraft og senere direktør for stedet. Det var tegnet af byens førende arkitekt C. H. Clausen og bestod af en 34,5 m lang pavillon med åben veranda omkring. Her stod et 15,7 m højt tårn, flankeret af to mindre tårne. Tivoli havde restaurationslokaler, dansesal, mindre forlystelsesboder, kroketbane, festplads og musikpavillon, og det var ved indvielsen Jyllands største forlystelsesetablissement.

Tivoli lå i Strandby, ud til vandet i trekanten mellem det, som nu er Nyhavnsgade, Vesterhavsgade og Gammel Færgevej. Havnen var endnu ikke fuldt udbygget, placeringen var tæt ved byen og en dejlig badestrand. Derfor var det nærliggende også at indrette en badeanstalt, og 12 badevogne rullede de badende ud i bølgen blå.

Om sommeren var der varietéforestillinger, men en aften i 1897 udbrød panik, da en petroleumslampe faldt ned og startede en mindre brand. Sangerinden fortsatte dog uanfægtet sin optræden, og ilden blev hurtigt slukket. Langt værre gik det tre år senere, da koncertsalen brændte ned til grunden. Kyniske tilskuere stimlede sammen og erklærede, at dette var den bedste fyrværkerifest, Tivoli hidtil havde præsteret. Marinesoldater fra kanonbåden ”Grønsund” var i nærheden og assisterede med slukningsarbejdet. Hovedbygningen var i fare, men blev reddet.

Murermester Peder Pedersen Stærk, som havde været med til at bygge Tivoli og sad i aktieselskabet, overtog forlystelseshaven 25. april 1900, og han havde mange nye idéer. Han stod i 1904 bag opførelsen af teatersalen med plads til 1576 tilskuere, og det var også ham, som anlagde byens første zoologiske have i 1911.

Forinden måtte Tivoli dog indskrænke. Ikke på grund af økonomien, men fordi Esbjerg Kommune ønskede at udvide havnen mod nordvest. Udvidelsen foregik fra 1909 til 1922, og dermed mistede Tivoli sin badestrand og fik oliemøllen og havnens industriområde til nabo.

Tivoli var omkring 1910 en af Jyllands største turistattraktioner, og P. P. Stærk arbejdede ihærdigt med at udvide. I 1911 åbnede han en zoologisk have med bl.a. skildpadder, geder, rådyr, aber, sælhunde og bjørne. Det er uvist, hvor længe der var dyr og zoologisk have i Tivoli. En enkelt forfatter mener, at der i 1930’erne blev åbnet en ny zoo i Tivoli, men at den kun eksisterede i ganske få år. Samme forfatter mener, at den første zoo eksisterede ca. 1906-1912, men dette modbevises af samtidens avisartikler og kilder.



Esbjerg Tivoli 2
Peder Pedersen Stærk holder en abe, og datteren Caroline sidder foran abeburet.
Foto: Aage Lefolii.

I 1912 opførte Stærk en cirkusbygning, det eneste stedfaste cirkus uden for København. Her var plads til 2000 gæster, og dermed var Esbjerg Tivoli blevet et af landets største forsamlingssteder. Cirkus var af træ, ottekantet og med en diameter på 30 meter. Ved siden af fandtes en stald til 20 heste. I cirkusbygningen blev der holdt grundlovsmøder, musik- og sangstævner, gymnastikstævner og meget mere. Esbjerg Tivoli kunne også tilbyde billard, skydebane og keglebane. Det var en alsidig forlystelsespark. Imidlertid skulle cirkusbygningen kun være blevet anvendt til cirkus en enkelt gang, fordi P. P. Stærk frøs Cirkus Miehe ud ved at kræve 1 kr. pr. spand vand til dyrene.

Under 1. Verdenskrig var der indkvarteret danske soldater i cirkusbygningen. Efter 1918 blev bygningen brugt til andre ting end cirkus. Under 2. Verdenskrig brugte de tyske tropper bygningen, som derefter var så ødelagt, at den kun blev brugt til bilauktioner og lagerplads. Cirkusbygningen blev revet ned i 1979.

I 1912 anlagde P. P. Stærks hustru, Maren Stærk, sag mod Trafikministeriet. Hun ønskede yderligere erstatning for ekspropriationen af arealer til Trafikhavnen. For disse havde hun fået 13.000 kr., men Landsoverretten frifandt Trafikministeriet, og Tivoli havde nu haft sin storhedstid. Der begyndte at komme lokale konkurrenter. En af dem var Palads Hotel, der blev indviet i 1914. Her var der også plads til teater- og koncertarrangementer, og Tivoli var ikke længere alene om at underholde esbjergenserne, selv om repertoiret både dækkede herreparodisten Eleonora Gerlach samt en opvisning med elektriske serpentiner og køllesvingning.

Tivoli fungerede som byens folkelige forlystelsessted med revyer, cirkusforestillinger, sportsstævner, biludstillinger og lignende. De mere finkulturelle arrangementer blev holdt inde i midtbyen på Hotel Royal eller Hotel Spangsberg.

Da Stærk trak sig tilbage, blev han afløst af bondesønnen Leopold Jensen fra Hostrup. Leopold Jensen havde 1914-1917 ejet Kafé Danmark, og i 1941, købte han Palads Hotel, en af Tivolis gamle konkurrenter. Han ejede også teateret Alléscenen i København.

I 1929 hærgede endnu en brand Tivoli, hvor keglebanen brændte. Politiet ledte efter en pyroman, fordi der blev fundet en tom fernisdunk ved siden af det rum, hvor branden opstod. Sagen blev vist aldrig opklaret.

Tivolis placering ved Gl. Færgevej blev så kendt, at bebyggelsen på stedet blev kaldt for ”Bag Tivoli”. Mellem Nyhavnsgade og Gl. Færgevej gik en lille smøge ind, hvor der boede 10-15 mennesker. I begyndelsen af 1980’erne forsvandt gaden og dermed betegnelsen.

Leopold Jensen forandrede og restaurerede koncertsalen i Tivoli. I 1931 blev China-Town, som var indrettet i kinesisk stil, indviet. Der havde været udskrevet en navnekonkurrence, og vinderen, hr. Aaberg Madsen, fik 100 kr. for sin idé. Det gik godt for China-Town, men havnen rykkede nærmere. Tivoli mistede sin idylliske charme, og bygningerne forfaldt. Under 2. Verdenskrig var der stadig varieté i China-Town, men derefter var kun restauranten i brug.

Efter 2. Verdenskrig drev Leopold Jensen tilsyneladende Tivoli ved hjælp af forpagtere, for han søgte fra 1947 med jævne mellemrum om bevillingstilladelse til andre personer på stedet.

I de næste tredive år fortsatte stedet som restauration med kun porten og den gamle allé som minde om fordums storhed. I 1970’erne forsøgte man at genetablere revyen i Esbjerg. I 1979 spillede den fjerde Esbjerg Revy, og målet var at indsamle penge til en renovering af den gamle teatersal i Tivoli. Revyen spillede i Skolegade i 28 dage, og planlægningen var begyndt. Desværre forgæves, for allerede året var der planer om et større kontorprojekt på grunden. Projektet blev dog aldrig realiseret, men de sidste rester af Esbjerg Tivoli blev revet ned i begyndelsen af 1980’erne.

 

Kilder

Esbjerg Byhistoriske Arkiv: 64.9 ”Restaurationer ”Tivoli” Gl. Færgevej (B).
Esbjerg Byhistoriske Arkiv: 99.4 Leopold Jensen.

Lindhardt, Charlotte: En folkelig fornøjelse. Zoologiske haver og andre forlystelser i Esbjerg, i: Mark og Montre 2003, s. 84-95.

Esbjerg Tivoli 4c
Tivoli med de mange små boder i 1919.
Foto: Ukendt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.