De danske kongegrave

– en kombineret boganmeldelse og turistfører

For et par år siden udkom Danske kongegrave I-III, og mens jeg læste, fik jeg lyst til at besøge alle gravminderne selv. Derfor lavede jeg ud fra bøgerne en liste, som du (gratis!) kan downloade nederst på siden og bruge som turistfører. Jeg vil dog først og fremmest anbefale bøgerne, så her kommer en boganmeldelse.

Danske Kongegrave I-III behandler danske kongegrave fra Gorm den Gamle til Frederik IX. Hele 33 kunsthistorikere, historikere, arkæologer, arkitekter m.m. har siden 1992 arbejdet med udgivelsen.

Bind 1 dækker fra Gorm den Gamle til Erik VI Menved.

Bind 2 dækker fra Christoffer II til Frederik III.

Bind 3 indeholder gravmæler fra Christian V til Frederik IX (Bjørn Nørgaards kommende gravmonument over Margrethe II og prinsgemalen er ikke nævnt).

Hvert bind har temaartikler om kongelig gravheraldik, om de europæiske kongegrave i et kirke- og kunsthistorisk perspektiv samt om de i denne sammenhæng vigtigste kirker.

Desuden er der stamtavler samt oversigtsplaner for de kongelige begravelser i Roskilde Domkirke, Skt. Bendts Kirke i Ringsted, Sorø Klosterkirke og Odense Domkirke.

Bøgerne har udførlige oversigter over kilder, litteratur samt sted- og navneregister.

Værket omhandler regenterne og deres ægtefæller. Børn og andre kongelige slægtninge omtales kun sjældent, og den konstatering er ikke en kritik, for vurderingen forekommer velovervejet til et i forvejen omfangsrigt og velgennemført trebindsværk.

Alle kapitler om kongegravene er bygget op efter samme skabelon: En beskrivelse af regenten og ægtefællens død, dødsårsag, gengivelse af dødsøjeblikket, ceremoniel omkring døden og begravelsen samt den aktuelle politiske situation. I adskillige tilfælde udløste regentens død dynastiske stridigheder om tronen, hvis ikke ligefrem kongen var blevet myrdet af sin efterfølger. På den måde indføres læseren også i kongedømmets til tider dramatiske historie.

Gravmælernes skiftende placering dokumenteres også, for det var ikke usædvanligt, at gravmælerne blev flyttet: Fra et kapel til et andet eller fra en by til en anden, hvis kirken skulle bygges om, hvis efterkommerne ønskede at samle slægten et andet sted, eller hvis regenten var død i en anden by, end vedkommende skulle begraves i.

Nogle grave er blevet undersøgt, og gravmælet er blevet ændret. Det gælder eksempelvis næsten alle gravmælerne i Skt. Bendts Kirke. De blev undersøgt i midten af 1800-tallet, og de gamle gravsten blev i 1855 erstattet af nye, ensartede ligsten. Hvor et nyt gravmæle har erstattet et andet, forsøger forfatterne at dokumentere forgængerens udseende og placering, så vi bliver præsenteret for de oprindelige intentioner med gravmælet.

Derudover gennemgås de kongelige gravmæler og eventuelle forarbejder samt deres placering i europæisk, kristen gravmindekunst. Symbolik og inskriptioner bliver nøje beskrevet og analyseret, og forfatterne gengiver hele inskriptionen samt en oversættelse, når inskriptionen er på fremmedsprog eller ældre dansk. Disse detaljerede gengivelser efterlader læseren med en helt anden forståelse for samtidens religiøsitet og politiske hensyn, og forfatterne fortjener ros for at gengive disse tekster.

Den mangeårige arbejdsindsats (siden 1992) har haft fordele og ulemper. Kapitlerne følger samme skabelon, uden at det bliver anstrengt. De kan læses individuelt, men det ville være synd, for læst fra ende til anden giver værket en forståelse af gravmælernes placering i europæisk kunsthistorie, en række dynastiske overvejelser igennem tiden samt en gennemgang af de danske konger og dronningers regeringstid, hvilket gradvist folder sig ud som Danmarkshistorie.

Ud over Karin Kryger, der har skrevet flere bidrag og redigeret værket, må arkitekt og grafisk designer Lisbeth Gasparski fremhæves og roses for sit layout, der samler mange forskelligartede illustrationer til et smukt og gennemarbejdet hele.

En ulempe ved produktionstiden er forældede oplysninger. Nogle artikler har været færdige i flere år, og i mellemtiden har nye undersøgelser kunnet bidrage med supplerende viden. Her har der været rigelig tid til at indarbejde eventuelt nye oplysninger i stedet for blot at henvise til ny litteratur uden kort at ridse konklusionen op.

Dette overskygger dog ikke, at værket samlet set er gennemarbejdet og forekommer som en næsten komplet oversigt over de danske kongegrave.

Samlet bliver værket langt mere end et katalog. Forfatterholdet præsenterer det kongelige gravmæles og monarkiets historie, hvor monarkerne er døde, men blev udødeliggjorte.

Danske Kongegrave kan varmt anbefales til alle, som er interesserede i kunst og historie, og værket har for mit vedkommende fået en prominent plads blandt de mest nødvendige og inspirerende opslagsværker.

Hvis du har fået lyst til at besøge kongegravene, kan du downloade denne oversigt over deres placering. Listen er på otte sider og er delt i to: Efter kronologi og efter geografi. Når en person har været gift flere gange, er personen nævnt sammen med alle ægtefæller. Alt i alt er der 111 kongelige grave at opspore – men nogle grave er ikke kendte og derfor markeret med et spørgsmålstegn.

God læselyst og god tur!

Lager1
Karin Kryger, red.: Danske kongegrave I-III. Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker. Museum Tusculanums Forlag 2014. 1204 sider. Illustreret. ISBN 97887­63507813.
Pris: 1.150,00 kr. (sælges kun samlet – bestil hos din lokale boghandler).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.