Et 100 år gammelt CV – min oldefars skudsmålsbog

Forbindelserne skal være i orden for at sikre det næste job, og CV’et, netværket og referencerne betyder alt for karrieren. For 100 år siden hed CV’et en skudsmålsbog, og min oldefars skudsmålsbog viser, hvordan hans tjenestetid med arbejde på små og store gårde var én lang forberedelse til at blive selvstændig jordbruger. Dengang var det ikke kun egne evner, der betød noget, men også éns baggrund, og min oldefar havde en af de værst tænkelige. Han var nemlig et uægte barn.

Fra 1833 til 1921 var det lovpligtigt for alt tyende, dvs. tjenestefolk, at medbringe og fremvise en skudsmålsbog, når de skiftede plads. Bogen indeholdt oplysninger om fødsel og dåb, forældrene, skolegang og konfirmation. Dernæst fungerede den som CV med en registrering og skudsmål, altså bedømmelse, af indehaveren. Før skudsmålsbogen blev indført, måtte folk dokumentere deres ansættelser med breve og noter, men disse løse papirer var lette at lade forsvinde eller udskifte med andre, hvis ansættelsen ikke var gået så godt. En lille bog med en kontinuerlig indførelse af indehaverens opholdssteder og ansættelser gav en større sikkerhed for den kommende arbejdsgiver.

I 1867 blev det forbudt at skrive noget om arbejdsevner eller opførsel, og fra det tidspunkt blev skudsmålsbogen blot en registrering af personens ansættelser. Egentlige anbefalinger kunne vedlægges i papirer ved siden af.  Arbejdsgiveren måtte kun registrere stillingen og ansættelsens varighed, og sognepræsten (senere sognefogeden) registrerede af- og tilrejse fra de forskellige sogne – altså en dokumentation af opholdsstedet præcis som i nutidens folkeregister.

Min oldefar, Hans Peder (i familien kaldet Peter) Andersen, blev født på et husmandssted i Kelstrupskov (det hed dengang Karhuse) i Vissenbjerg sogn 3. august 1878. Han var et uægte barn, for min tipoldemor, Sara Kirstine Andersen Lund, var ugift. Faderen blev udpeget til at være ungkarl Anders Kristian Andersen fra Snestrup i Pårup sogn. Præsten noterede i kirkebogen, at min tipoldemor 10 måneder før min oldefars fødsel havde opholdt sig hos gårdmand Niels Pedersen i Pårup, hvor hun formentlig tjente og havde mødt barnets far.

Graviditeten førte ikke til ægteskab, og udsigterne for min ugifte tipoldemor og min uægte oldefar så ikke lyse ud i slutningen af 1800-tallet, men hun var en af de heldige, der blev gift med en anden. Den 11. november 1880 ægtede hun som 26-årig den 34-årige bolsmand Kristian Henrik Kristiansen, der også boede i Kelstrupskov. Nu havde min oldefar fået en stedfar, som også blev anført i kirkebogen ved min oldefars konfirmation, og forholdene var i orden.

Min oldefar Hans Peder kom lige som de fleste andre børn ud at tjene. I skudsmålsbogen ser det ud til, at han blev hjemme, indtil han blev 16 år. De fleste blev sendt ud efter konfirmationen, men han har nok hjulpet til på gården.

Skudsmålsbogen begynder på tjenestefolkenes skiftedag, 1. november 1894, hvor han rejste fra Vissenbjerg sogn og et par dage efter, 3. november, meldte sig i Veflinge sogn. Hans første plads var hos Jens Jørgensen indtil 1. november 1895. Min oldefar blev beskrevet som ”en villige og troe Tjener”. Det var eneste gang, hans arbejdsevner blev beskrevet.

De næste mange år tjente han forskellige steder på Fyn. Fra 1895 til 1897 var han hos Jørgen Knudsen på Christianslund i Pårup sogn, fra 1897 til 1900 hos Morten Jensen på Truelsegaard i Sanderum sogn, dernæst til et år hos N. C. Johansen i Kelstrupskov. I 1901 vendte han tilbage til Truelsegård, hvor han var i 3 år, hvorefter han 1. november 1904 blev forfremmet til forkarl, dvs. ledende medhjælper, på Fangel Aagard, hvor han var i de næste to år. Næste tjenestested var på Brobygaard i Sdr. Broby sogn, hvor han også var i to år. I 1908 vendte han hjem til Vissenbjerg sogn. Der står ikke noget om, hvor han arbejdede i den tid, men et halvt år senere, 1. maj 1909, fik han arbejde på Ryds Mølle i Vigerslev sogn.

Efter 19 år i tjeneste som karl og forkarl, vendte han hjem til Vissenbjerg i november 1913.

Hans Peder blev gift med Anna Kathrine Louise den 29. april 1916. Hun var 21, han var 37. De fik et husmandssted, Langemose, i Kelstrupskov, hvor de boede og arbejdede resten af deres liv. Han døde 4. oktober 1954, 76 år gammel, og hans skudsmålsbog gik i arv via min morfar til mig.

 

Kilder

Skudsmålsbog for Hans Peder Andersen.

Rigsarkivet, Arkivalier Online

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.